AB, MC, hotfix… en kort guide til rhinsten

AB, MC, hotfix… en kort guide til rhinsten

Det kan være en forvirrende oplevelse, den første gang man skal købe rhinsten, for hvad betyder ”hotfix”, ”ab”, ”unfoiled”, og hvorfor kan en ”xirius rose” være blå, mens lyserøde sten ellers hedder ”rose”? Her kommer en lille guide til at finde rundt i junglen.

Hvis du har læst mit blogindlæg fra sidste uge, ved du nu, at Swarovski er en producent af rhinsten – den absolut førende og mest kendte på markedet. Så kendte er de, at mange simpelthen kalder rhinsten for ”swarovskisten”. Derfor skal du være på vagt, når du ser nogen sælge ”swarovskisten” – f.eks. på eBay, men jeg har også set det i etablerede webshops – for nogle bruger betegnelsen i flæng om alle små krystal-/acrylsten til udsmykning. Tjek derfor altid før køb, om stenene virkelig kommer fra Swarovski, eller om det er billige ”kinasten”. I et senere blogindlæg vil jeg gennemgå forskellene mellem Swarovski og andre mærker og sammenligne kvaliteten – stay tuned!

Der er også folk, der tror, at ”swarovskisten” er af krystal, mens ”rhinsten” er af plastik. Det er en misforståelse. Rhinsten er en fællesbetegnelse for alle slags små diamantlignende pyntesten, uanset mærke eller materiale. Swarovski er en producent, der laver rhinsten. Så at spørge: ”Hvad er forskellen på rhinsten og Swarovski?” er som at spørge: ”Hvad er forskellen på en bil og en Audi?” Både Swarovski og Preciosa fremstiller rhinsten i krystal.

Måske er du stødt på betegnelserne MC og MP. Det står for ”machine cut” og ”machine pressed”. MC-rhinsten er skåret ud – det er den type sten, man skal gå efter. Såvel Preciosas som Swarovskis sten er MC. Nogle rhinsten fremstilles ved, at krystallen presses i facon (MP) i stedet for at blive skåret ud. Det giver en langt lavere kvalitet, som man bør undgå. Endnu ringere kvalitet findes, hvor stenene blot er fremstillet af almindeligt glas (altså ikke krystal) eller – helt nederst på skalaen – acryl, som slet ikke skinner.

Preciosa Maxima

Stenene skæres ud med et antal facetter (flader, der reflekterer lyset). For nogle år siden skulle der blot være så mange facetter som muligt. Den slibning, som Swarovski kalder Xilion Rose, har 14 facetter, mens Preciosas VIVA12 har 12. Man kan imidlertid ikke bare fortsætte med at lave flere og flere facetter, selv om teknologien gør det muligt, for flere facetter betyder også, at de flader, der skal reflektere lyset, bliver mindre, så det faktisk kan ende med at give mindre ”bling”. Derfor har de to store producenter i de seneste år eksperimenteret med nye slibninger, hvor nogle facetter er vendt om (Swarovski Xirius Rose) eller rykket ned midt på stenen (Preciosa Maxima) for at give den maksimale lysrefleksion.

Swarovskis slibninger (2028 laves ikke længere)

Da små størrelser gør det vanskeligere at skære facetterne ud, findes Swarovskis rhinsten i tre forskellige slibninger. Ss3-4 fås kun i en slibning med 8 facetter (2000 Rose), mens ss5-10 laves i den klassiske Xilion Rose-slibning (2058) med 14 facetter, og endelig udskæres ss12 og opefter i den nye stjerneformede Xirius Rose-slibning. Rhinstene med flad bagside kaldes ”chaton roses”, mens sten med spids bagside blot hedder ”chatons”.

Størrelserne på rhinsten angives i ”stone size” (ss) – en internationalt brugt skala, som alle producenter følger. Ved sten med spids bagside bruger man ofte også måleenheden pp (pearl plate).

Måske har du undret dig over de mærkelige antal i pakkerne, når du køber rhinsten. Rhinstene måles traditionelt i gros. Et gros er 12 dusin, dvs. 144 stk., og de fleste størrelser sten sælges i pakker à 10 gros, altså 1440 stk.
Klarheden og skinnet i en rhinsten skyldes ikke kun glasset, men også bagbeklædningen, som er en slags sølvfarvet folie, hvor lyset kan spejle sig. Nogle sten laves imidlertid også ”unfoiled”, altså uden denne sølvbagside. Det kan enten være, fordi de er uigennemsigtige, så folien ikke tjener noget formål for refleksionen, eller fordi man opnår en særlig effekt ved at bruge en gennemsigtig sten, så stoffets farve kan ses igennem stenen.

Bagsiden kan desuden være beklædt med hotfix. Hotfix er en lim, hvis klæbeevne aktiveres ved opvarmning. Stenene er ens på forsiden, men hotfixsten sættes på ved opvarmning, f.eks. i et hotfixjern eller en varmepresse.

Selve stenen kan være klar eller farvet, og derudover bruges en lang række overfladebehandlinger, som skaber forskellige farveeffekter. Den mest kendte er AB. AB står for Aurora Borealis, som betyder nordlys. En klar sten, som har fået en AB-coating, skinner i alle regnbuens farver. Farvede sten med AB-coating får også ekstra bling, men jo mørkere sten, jo mere blågrøn bliver stenen i skæret. Der findes også coatings, som giver en flerfarvet effekt, f.eks. Volcano eller Bermuda Blue, og andre igen giver en metaleffekt, f.eks. Aurum eller Rose Gold. Sten med ”opal” i navnet har mere ”mælkeagtige”, uigennemsigtige farver.

Det var en lille rundtur i nogle af de betegnelser, der bruges, når man beskriver rhinstene. Jeg håber, du nu føler dig lidt bedre rustet til at vælge. Måske har du også lyst til at gå på opdagelse i webshoppen Rhinstene.dk og se de mange farver og muligheder.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *