Swarovski-nyheder 2020

Swarovski-nyheder 2020

Swarovski har netop præsenteret deres kollektion for efterår/vinter 2020-21 – en kollektion, der står i romantikken og kærlighedens tegn. Temaet er “Love All”, og det er en kaskade af krystaller i bløde, elegante, organiske former med en overvægt af rødlige og pink nuancer. Med denne ekstremt feminine kollektion udfordrer Love All de foregående sæsoners kønsneutrale tendenser.

Love All-kollektionen er også præget af mødet mellem gammelt og nyt, tradition og fornyelse. Med det aktuelle fokus på genbrug og bæredygtighed kan rhinsten spille en vigtig rolle, for med stenene kan man give gammelt tøj nyt liv, eller man kan dekorere en emballage og dermed motivere til at genbruge den.

Blandt nynederne finder man bl.a. hjertependants i et væld af farver, nye typer fancy stones og nye farver i runde perler, men her vil vi fokusere på flatbackstenene, som især er interessante til dansetøj, nail art og rideudstyr.

Nye Lacquer Pro DeLite- og Shimmer-farver

Der er fem nye farver i Lacquer Pro DeLite-serien: Lotus Pink DeLite, Orange Glow DeLite, Royal Red DeLite, Royal Blue DeLite og Silky Sage DeLite. De findes i flatbacks i størrelserne ss12, 16, 20 og 30, samt med hotfix også i ss10.

Derudover er der også kommet en ny shimmerfarve, Rose Peach Shimmer. Denne lette, varme “tøsefarve” fås både i de helt små neglesten i ss5 og ss9 og i de regulære størrelser ss12-30. Endvidere kan man nu få den populære dråbeformede sew-on-sten i 12 mm i denne yndige nuance, både med og uden shimmercoating.

Slim Triangle

Der er også en helt ny sew-on-sten med i samlingen: Slim Triangle, som fås i størrelserne 18 x 21,1 og 25 x 28,7 mm. Det er en variant af den klassiske sew-on-trekant, der nu er gjort mere slank og spids og giver mulighed for spændende nytænkning af designs.

Nye flatback-former: Cushion og Paisley

Cushion FB

Den nye kollektion rummer også en serie af helt nye flatbacks, som både er henvendt til nail art- og danse-interesserede – og jeg tror også, den vil blive et hit til f.eks. rideudstyr. Der er dels Cushion FB, der fås i 5, 7 og 10 mm – en lækker flad, lidt firkantet form, men alligevel med afrundede hjørner og en masse facetter ovenpå.

Paisley FB

Paisley FB’en ligner lidt et komma, og sammen ligner de to varianter af denne sten yin og yan-tegnet. Også denne sten fås i en helt lille udgave til nail art og en større med mangfoldige muligheder for nyskabende, elegante designs på kjoler, discodragter, skøjtekjoler, rideudstyr m.m.

Alle de nye produkter kan som sædvanlig købes eller bestilles hos Rhinstene.dk.

Comments are closed.