Swarovski nyt: Time to Shine
Så er Swarovski klar med deres nye kollektion til forår/sommer 2021 (men den lanceres i dag, 4. februar 2020). Temaet er denne gang Time to Shine, og kollektionen byder på mange smukke nyheder, hvoraf jeg dog her vil koncentrere mig om deres flatbacks.
Time to Shine-kollektionen er inspireret af vores længsel efter af og til at bremse strømmen af digitale indtryk, sætte farten ned og leve intenst i nuet, nyde gyldne øjeblikke med venner og familie, med aktiviteter, vi holder af.
Electric LacquerPRO DeLite Effects
Den mest spændende nyhed for dansere – ja, for alle, som kan lide at dekorere med flotte, iøjnefaldende pang-farver, er, at de syv Electric Colors (neonfarver, som bliver selvlysende i ultraviolet lys) er kommet i en ny udgave, hvor disse farver er kombineret med DeLite-effekten, der ligger som et krystalagtigt lag oven på neonfarverne. Det giver en virkelig smuk effekt, som på én gang virker mildere og en smule mere afdæmpet end de rene Electric Colors og samtidig skinner og spejler lyset intenst. Ligesom de oprindelige Electric Colors har Electric Colors DeLite en glow-in-the-dark-effekt. De nye neoneffekter kan fint kombineres med de oprindelige Electric Colors for et flot, iøjnefaldende look. De syv nye effekter – Electric White/Blue/Green/Orange/Pink/Violet/Yellow DeLite – vil helt sikkert især være populære blandt discodansere, men har utallige anvendelsesmuligheder. Stenene fås i ss12-30 (på grund af produktionsmetoden kan de desværre ikke laves i de helt små størrelser); med hotfix desuden i ss10 og 34.
Ny farve: Iris
Der er også en helt ny farve i det sortiment, Swarovski har lanceret i dag, nemlig den varme lilla nuance Iris. De lilla nuancer er meget populære på Instagram, og Swarovski har lavet denne bløde, elegante, majestætiske lilla, som er lysere end Amethyst, men mere intens end Light Amethyst. Denne mellemnuance giver også mulighed for at lave smukke ombré-overgange eller mix mellem disse tre varianter af lilla. Iris fås i runde flatbacks i alle størrelser, samt i en lang række af Swarovskis andre produkter, f.eks. shaped flatbacks og sew-on. Den laves også i de helt små krystaller og vil med stor sandsynlighed blive populær i negledesigns.
Nye geometriske flatbacks
Formmæssigt er der også nyheder i flatbacks. Swarovski har denne gang udvidet sortimentet med flere geometriske former, som fås i Crystal, Crystal AB og enkelte farver. Det drejer sig om formerne Concise Hexagon, Elongated Hexagon, Concise Pentagon og Elongated Pentagon. De to Concise-typer fås i 3 størrelser, cirka 5-10 mm, mens de aflange går fra 6,5-12,5 mm. Disse former er meget versatile og med masser af anvendelsesmuligheder, f.eks. discodragter, dansekjoler, sko, rideudstyr og – for de mindstes vedkommende – nail art.
Endelig skal det nævnes, at man nu har valgt at tilføje Light Rose til standardfarverne, hvilket betyder, at en lang række af de ”gamle” produkter nu også produceres i Light Rose, f.eks. de populære sew-on-dråber.
Alle produkterne fås som sædvanlig hos Rhinstene.dk, hvor du også kan få yderligere oplysninger.