Når jeg fortæller, at jeg ejer en webshop, hvor jeg sælger rhinsten, ser mange lidt forvirrede ud. Nogle spørger også, om det har noget med healing at gøre, og så er der de klassiske spørgsmål: ”Hvad er egentlig forskellen på Swarovski og rhinsten?” eller: ”Hvad er rhinsten lavet af?” Læs med her og bliv klogere!

Oprindelig var ”rhinsten” betegnelsen for bjergkrystaller (forskellige former for kvarts), der især blev indsamlet ved floden Rhinen – deraf navnet. Disse krystaller blev brugt til bl.a. smykkefremstilling.

I løbet af 1700-1800-tallet fandt man ud af at fremstille smykkesten af glas i stedet. Der var mange landevejsrøvere på spil, og det var farligt at rejse med rundt med dyre smykker af ædelsten. Derfor fik man lavet kopier, hvor smykkestenene var af glas med meget højt blyindhold, som lignede den ægte vare. Dette glas kaldes også af historiske grunde krystal eller blykrystal, selv om det ikke rent kemisk har en krystallinsk struktur. Således kaldte de venetianske glasmagere på øen Murano, som allerede omkring 1450 fandt ud af, at de med et højt blyindhold i glasset kunne efterligne bjergkrystallernes glans, denne type glas for ”cristallo”. I øvrigt finder man glas med blyindhold helt tilbage til oldtiden.

Georges Frédéric Strass fra Alsace anses for at være rhinstenens opfinder, og derfor kaldes rhinsten i mange lande også for ”strass”. Omkring 1730 begyndte han at fremstille smykkesten af krystal ved at beklæde glasstenene med en metalbelægning på bagsiden, så de reflekterede lyset ligesom ægte ædelsten. Han blev kongelig hofleverandør af disse imiterede diamanter til kong Ludvig XV af Frankrig.

Også Bøhmen (i dag en del af Tjekkiet) har siden midt i 1500-tallet været hjemsted for en omfattende glasproduktion i et område, som ligefrem kaldes Krystaldalen, og det er her, vor tids produktion af rhinsten har sit udspring. Johann Josef Kittel udviklede midt i 1700-tallet farvede glassten til smykker, og man begyndte også her at lave sten efter Strass’ metode.

På en af de mange små bøhmiske glasfabrikker arbejdede Daniel Swarovski, hvis far ejede virksomheden. Daniel rejste til udlandet for at dygtiggøre sig, og i 1892 tog han patent på en elektrisk maskine, som kunne udskære rhinsten – et arbejde, der tidligere måtte gøres i hånden. Han valgte at flytte til Østrig, hvor han grundlagde en fabrik, hvor hans nye glasskæremaskine kunne anvendes. Hans virksomhed skulle blive den førende producent af rhinsten helt indtil i dag, hvor mange ligefrem bruger betegnelsen ”swarovskisten” om rhinsten.

Verdens nr. 2, når det gælder rhinstene-produktion, er virksomheden Preciosa, der officielt er grundlagt i 1948 ved en sammenlægning af en række af mindre virksomheder fra området. Så man kan sige, at selv om navnet Preciosa er forholdsvis nyt, går traditionerne bag virksomheden århundreder tilbage. I mange år var Preciosa et stort skridt bagud i forhold til konkurrenten Swarovski – bl.a. pga. de vanskelige forhold for virksomheder i landet under kommunismen. Men i dag producerer de en kvalitet, der er tæt på at kunne måle sig med Swarovskis, og som langt overgår konkurrerende producenters, såvel i Europa som i Østen. Hvad de nærmere forskelle mellem rhinstene fra Swarovski og Preciosa er, vil jeg fortælle mere om senere her i bloggen.

Den seneste nye udvikling på området er, at man nu kan lave rhinsten i blyfri krystal, hvilket naturligvis er en stor gevinst inden for miljøet. Både Preciosa og Swarovski kan nu levere blyfri produkter, endog med endnu større klarhed og skin end den blyholdige krystal, de brugte for få år siden.

Jeg håber, du kunne lide denne korte oversigt over rhinstenenes historie. Følg bloggen her, hvis du har lyst til at vide mere om rhinsten og følge med i de nyeste trends og produktserier fra Swarovski og Preciosa.